BEGRAVELSE
Når en person dør, vil man oftest henvende sig til en bedemand, der kan hjælpe med alt det praktiske og juridiske ved døden.
En af de ting, du kan aftale med bedemanden, er, om du/I ønsker, at der skal være en præst involveret i begravelsen.
Hvis du ønsker, at den danske præst i Australien skal deltage, skal du kontakte præsten for at arrangere tid og sted til en samtale og til selve handlingen.
Vi følger det danske begravelsesritual, men vi tager også gerne hensyn til lokale skikke, hvis de falder inden for rammerne af den evangeliske lutherske kristendom. Begravelsen kan foregå både på dansk og engelsk.
Vi beder om en donation på $500, hvis du ikke er medlem af Den Danske Kirke i Australien. Dertil kommer betaling til en eventuel organist (honorar kan variere). Ønsker I, at begravelsen skal foregå andet sted end kirken, eksempelvis i et krematorium, skal leje af dette også betales seperat.