Melbourne HISTORIE

HISTORIE

Den danske kirke har haft en menighed i Melbourne i 25 år.

Der er gudstjeneste med den danske præst en gang om måneden (som hovedregel 2. søndag i måneden), hvor vi låner den dejlige kirke og lokaler i den svenske kirke.

Medlemskab af Den Danske Kirke i Melbourne koster $75 / $50 koncession pr. husstand. Hvis du gerne vil blive medlem, bedes du kontakte kirkekontoret i Sydney.

Den danske kirke i Melbournes historie – et hurtigt overblik

af Gitte Lindgaard, udvalgsmedlem

Helt tilbage i 1859 forsøgte en flittig dansk læg-præst, Henrik Hansen, at etablere en tysk-dansk Lutheransk menighed i Australien ved afvekslingsvis at holde prædikener på dansk og tysk. Efter 1864 var danskerne knap så begejstret for det tyske, så I 1870 måtte den brave mand opgive sin gode gerning.

EN “RIGTIG” DANSK KIRKE

Siden da har der været danske præster i Australien i ny og næ, men etableringen af en rigtig dansk kirke blev først mulig i 1987. Det var da Dansk Kirke I Udlandet (DKU), som det dengang hed, modtog en anonym gave på 1 million danske kroner til etablering af en dansk kirke i Sydney.

In April 1988, Pastor Folmer Johansen arrived, officially inaugurated in July. Thanks to our former Consul General Erik Jensens, and the diligent President of DACS, Ole Abildgaards, Pastor Johansen was also received in Melbourne and deployed by Erik Jensen the following Sunday.

DEN SVENSKE KIRKE I TOORAK

Omfattende forhandlinger med den svenske kirke i Melbourne og Sydney havde ført til, at vi her i Melbourne blev meget varmt modtaget i den svenske kirke der siden 1956 har haft ‘hjemme’ i Toorak House. Forholdet til svenskerne var også dengang vældig fint. En del af os havde i mange år hjulpet til med basaren, og vi var en 7-8 danskere der deltog aktivt i det Skandinaviske kor og i de svenske gudstjenester.

SAMARBEJDE

Det fantastiske forhold mellem kirken, DACS, og den danske klub, Dannebrog, kan let forklares med at det stort set var de samme der mødte op alle steder. Så når DACS organiserede film eller foredrag i kirken, arrangerede vi ofte et lille lotteri der gav os albuerum til at købe egne varer til baasaren som vores ydelse til vores svenske værter. Pengene gav os også mulighed for at give nødstedte danskere en hjælpende hånd.

PRÆSTERNE OG KOMITEEN

Efter Folmer og Elses fire år i Australien, hvor de flot havde formået at skaffe kirken eget hus i Sydney – overtog Pastor Henrik True hvervet, og fortsatte den nu helt faste månedlige gudstjeneste i Melbourne.

Vores forhold til Henrik var lidt anderledes, måske knapt så udadvendt som til Folmer (Henrik gik f.eks. ikke på hænder til revyaften for at demonstrere at man jo nødvendigvis måtte gå med hovedet nedad når man nu engang var i Australien), men udover at være en fin prædikant, viste Henrik sig også at være et stærkt handelstalent. Han etablerede leveringer fra Sæby fiskeindustri, så nu kom der gang i dåsemarkrel­lerne ­­som vi solgte i tonsvis efter gudstjenesten med god fortjeneste. Senere blev de suppleret med andre lækkerier og andet gods lige fra opvaskebørster til medisterpølse som holdt kirkebudgettet gående.

Med Lis Pitcher og Erik Jensen i spidsen, var vores lokale menighedsråd aktivt engageret i alverdens gøremål, men det centrale var og blev dog forsøget på at øge kirkens medlemskab og holde os à jour med danskere generelt.

Pastor Torben Ebbesen, som fulgte efter Henrik True, holdt prædikener der berørte uhyre aktuelle sociale og socialpolitiske emner, flettet elegant ind i dagens text. Det livede gevaldigt op i diskussionen ved den efterfølgende kirkekaffe.

Torben deltog også i mange menighedsråd­smøder lørdag aften, hvilket om eftermiddagen gav ham tid til at besøge dem som ikke kunne komme i kirke eller som behøvede kirkelig assistance.

DEN GODE VILJE

Da vi nåede år 2000 måtte Poul og jeg afsted til Canada, så vores hukommelse vedrørende den danske kirke i Melbourne ender der.

Vi nåede ikke at opleve Pastor Engholm, men nu nyder vi til gengæld at have Bente iblandt os. Pladsmangel forhindrer, at de mange gode sjæle der har holdt liv i kirken siden 1988 kan nævnes med navn her, men det er tydeligt at den gode vilje til at passe vores ansvar overfor både den danske og den svenske kirke stadig florerer.