MEDLEMSKAB
Medlemmer er det bedste argument for at have en dansk kirke så langt fra Danmark. Med andre ord: Uden medlemmer – ingen kirke.
Din støtte gør det muligt at have en dansk præst i Australien. Det muliggør, at vi kan fejre danske gudstjenester med danske salmer, som det kendes fra Danmark. Det betyder også, at børn kan blive døbt og konfirmeret, og det gør det muligt at blive viet og begravet på dansk.
Derudover vil vi også gerne være et socialt og kulturelt samlingspunkt til glæde og gavn for alle danskere i Australien.
Den Danske Kirke i Australien får ingen støtte fra den danske eller australske stat og har kun støtte fra Danske Sømands- og Udlandskirker i Danmark. Vi er derfor dybt afhængige af medlemmernes frivillige hjælp og ikke mindst økonomiske støtte.
Som medlem er du med til at sikre, at der fortsat er midler til at have en dansk kirke i Australien. Som medlem modtager du kirkens Newsletter 4 gange årligt, ligesom du modtager informationer via mail om kommende arrangementer i henholdsvis Sydney, Melbourne og Brisbane.