DANSK FOR BØRN
Ønsker du dit barn skal høre mere dansk, tale mere dansk eller måske endda læse og skrive mere dansk? Vil du give dit barn et bedre kendskab til danske traditioner og kultur? Her kan du finde mere information om Den Danske Kirkes tilbud om danskundervisning til både børn og unge.
TRE KLASSER
Dansk for børn har tre klasser efter niveau:
LÆRERE / UNDERVISERE
Alle klasser bliver undervist af kompetente lærere, der arbejder efter at niveautilpasse undervisningen efter den enkelte elev, og desuden er der ofte en forældrehjælper.
Dansk for Børn søger af og til nye lærere/undervisere. Hvis det har din interesse, må du meget gerne henvende dig til kirkekontoret. Har du lyst til at være vikar, hører vi også gerne fra dig!
FORVENTNINGER TIL FORÆLDRENE
Det forventes, at børnene forstår noget dansk, da undervisningen finder sted i en blanding af dansk og engelsk. Vi stræber efter at undervise på dansk så meget som muligt.
Desuden forventes det, at forældrene aktivt bakker op om børnene med lektier og hjælper til i klasserne af og til.
FORMÅL
Formålet med Dansk for Børn er at give børn med relation til Danmark mulighed for at lære, vedligeholde og udvikle det danske sprog både mundtligt og skriftligt. Børnene vil ligeledes gennem undervisningen lære om dansk kultur, historie, geografi og danske traditioner.
For at optimere udbyttet af undervisningen får eleverne hjemmearbejde for fra gang til gang.
HVOR OG HVORNÅR
Skoleåret begynder i februar og slutter i december. Der er 10 klasser (ingen undervisning i januar og juli). Undervisningen finder sted den anden søndag i hver måned fra kl. 10:45-13:30 i Den Danske Kirke, Hillcrest Road 35, Pennant Hills.
Nye elever optages fortrinsvis i februar og august.
PRIS
Prisen for et helt skoleår er $200 for første barn, for efterfølgende søskende er prisen $180.
MENS VI VENTER
De fleste forældre vælger at blive på området, imens der er undervisning. Nogle af forældrene hjælper til i undervisningen, andre hygger mens de snakker og drikker kaffe i haven.
Der er også mulighed for at låne danske børnebøger og film fra Den Danske Kirkes bibliotek i kælderen.
Under alle omstændigheder er Dansk for Børn også en mulighed for forældrene til at mødes og stifte nye bekendtskaber.