Historie/History

Den udførlige historie.

Tekst | Torben Ebbesen, ca. 2004.  Tidligere præst  for den danske kirke.  

Efter oplysninger fra bla. Sigurd Sjøquist og ved syn af arkiverede dokumenter.

Opdateret februar 2012 ved Peter Madvig, tidligere formand.  

Det store og vidtstrakte kontinent – Australien – har lige siden det blev opdaget tiltrukket emigranter. De første danske emigranter kom hovedsageligt i grupper fra den del af Danmark, der blev tysk efter krigen i 1864.

Lægprædikanter

I begyndelsen af 1874 benyttede disse danskere, primært i Queensland, sig af lægprædikanter og tysktalende præster. Senere fra 1901-1907 sendte Den Lutherske Kirke i New Zealand pastor Bjelke-Petersen til Australien til den voksende danske gruppe emigranter.

I 1915 udsendtes en dansk præst, P.C. Ligaard, fra det Lutherske seminarium i USA. Pastor Ligaard var født i Danmark og havde gjort sine studier i USA. Ligaard købte sig en motorcykel for sine få midler til at nå omkring til de mange fjerntbeliggende gårde og kvægstationer.
Det var et hårdt og slidsomt arbejde at være præst for de mange danskere. Man byggede en kirke i Brisbane. Men pengene var få i et pionérsamfund.
Pastor Ligaard rejste derfor til Danmark i 1923 for at opnå støtte fra Dansk Kirke i Udlandet. Under hans fravær blev kirken i 1923-24 lukket af økonomiske grunde.
Da Pastor Ligaard kom tilbage til Queensland fortsatte han pionérarbejdet blandt danskerne i Queensland under svære økonomiske forhold.

Kirken flytter til Sydney

I 1940 besluttedes det at flytte den danske kirke til Sydney på grund af den stigende immigration dertil fra Danmark. Her mistede man i en svær overgangsfase forbindelsen til DKU pga. 2. verdenskrig, og Pastor Ligaard og hans familie led meget økonomisk og fysisk. Efterhånden kom arbejdet i Sydney igang trods de svære år. Pastor Ligaard lejede en kirke midt i byen og fortsatte der menighedsarbejdet med hjælp fra sine voksne døtre.                    

I 1960 gik Pastor Ligaard af i en alder af 80 år, og danskerne begyndte at holde gudstjenester i Den norske Sømandskirke, hvor skandinaverne arbejdede sammen om menighedsliv og drift indtil 1978, hvor Sømandskirken blev nedlagt.

Fremgang

Danskerne besluttede sig derefter sammen med de andre bosiddende skandinaver for at danne Den Skandinaviske Kirke i Sydney. Man planlagde månedlige skandinaviske gudstjenester med besøgspræster fra blandt andet Den Svenske Sømandskirke i Melbourne. Gudstjenesterne blev holdt i Flying Angel House, som var en bygning ejet og drevet af The Australian Mission to Seamen.

Ikke desto mindre skrev man til Dansk Kirke i Udlandet, der i mange år havde haft forbindelse med den danske koloni i Sydney og Melbourne. Med Sigurd Sjøquist i spidsen, blev man ved med at anmode om bistand og eventuel udnævnelse for længere tid af en dansk præst. 

Efter flere år indvilligede DKU i begyndelsen af firserne i at udsende præster for ét år ad gangen for at undersøge mulighederne for at støtte dansk menighedsarbejde. 

Den første danske præst ankommer

Den første danske præst, der igen kom til Sydney, var Provst Emeritus Viggo Herlufsen og hans kone, missionær Karen Herlufsen, der på det tidspunkt virkede i Indien. Herlufsen var positiv overfor DKU’s støtte til arbejdet i Australien.

På trods af et ihærdigt arbejde blandt den skandinaviske menighed i samarbejde med de to følgende præster, Pastor Schiøler og Pastor Ohl, syntes der ikke at være grundlag for en decideret skandinavisk kirke på langt sigt, som DKU kunne støtte ved at sende en præst til Australien med økonomisk opbakning.

Men menigheden gav ikke op. Herlufsen blev inviteret tilbage i 1986. I Garnisonskirken nær Observatory Hill afholdt man flere gudstjenester og bl.a. én, der går over i historien. Det var gudstjenesten 1. februar 1987 med besøg fra kongehuset i Danmark. Dronning Margrethe, Prins Henrik og Prins Joachim var deltagere i en dansk gudstjeneste, som fik alle danskere af huse i Sydney og omegn.
En anonym donation på én million kroner samt menighedens egne midler og tilsagn om støtte fra DKU gjorde, at man i 1988 kunne erhverve en præstebolig med kirkelokale i West Ryde. Støtten fra DKU var betinget af, at danskerne oprettede deres egen kirke. Den kom til at hedde Den danske kirke i Sydney, selvom man også betjente de danske samfund i Melbourne og Brisbane regelmæsigt, og andre større byer især ved juletid.  

Man udsendte præstefamilien Folmer og Else Johansen til fire års tjeneste i Sydney. Disse efterfulgtes af familien True og derefter familien Ebbesen. Præsteboligen var i 14 år rammen om den danske kirke og menighedsliv. Efter Garrison Church lejede man North Epping Lutheran Church en gang om måneden.

Egen kirke

Man havde længe i menigheden haft et naturligt ønske om bedre lokaliteter til gudstjenester, kirkelige handlinger, møder og dermed også plads til et stigende aktivitetsniveau. Med opbakning fra både DKU og Sømandskirken opnåede man det endeligt i 2002 ved erhvervelsen  af kirken i Pennant Hills, hvor man på samme grund opførte en præstegård. Med kirkemøbler fra Virklund, Velux i taget, Fregatten Jylland som kirkeskib, dansk altersølv, og klingende danske salmer er her etableret et godt, lille stykke Danmark. 

I løbet af 2002 – 2004 blev der gjort forberedelser til at sammenlægge de to organisationer Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne. 1. januar 2004 blev organisationen, Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), en realitet, og det er nu vores hjemorganisation.

Familien Ebbesen blev efterfulgt i 2005 af familien Engholm, og den nuværende præstefamilie, med Bente Holgaard i spidsen, tiltrådte i november 2012. Ikke at forglemme vikarer til stillingen i to omgange, Lars Skjødt-Jakobsen i 2005 og Frede Tramm i 2012 – nødvendige for at undgå afbrydelse i det vigtige kirkeliv.

Kirken i Sydney har været rammen om flere store begivenheder, lige fra Olympiaden i 2000, over indvielsen af kirken i Pennant Hills i 2002 og besøg af kronprinsparret i 2005, til at   ’Frederikskirken’ blev navngivet af Kronprinsen i 2009.    

En voksende menighed  

Menigheden er vokset i antal og styrke. Igennem de sidste år er der kommet en stadig strøm af udstationerede danskere til Australien, ligesom mange danskere bliver gift med australiere, og derved finder ind i den danske menighed. Vi er også kirke for de danskere, som tidligere emigrerede, og de som stadig kommer hertil som emigranter.

Forbindelsen til det danske er omend mere vigtig nu end før, idet mange ikke emigrerer for livstid, men ofte flytter omkring som nutids-nomader i forretningsverdenen, men med et stærkt ønske om at ende deres liv i fædrelandet. Tilrejsende turister og back-packere kommer der også mange af, og mange er glade for at besøge kirken på deres rejse.

Én stor helhed: præst, ungdomsassistent, frivillige, der sammen med menigheden til gudstjenester og hyggeligt samvær ER den danske kirke – Velkommen her.   

Translate »
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close